Kolde rør - rørisolering

rørledning med frost
Rør til koldt vand til husholdningsbrug og komfortkøling isoleres for at begrænse varme- og fugtflowet fra rørenes omgivelser. Den primære årsag til at isolere kolde rør er at forhindre, at vandet bliver opvarmet, undgå kondensdannelse og frost.

Helbredssynspunkter

Hvis det kolde vand til husholdningsbrug bliver for varmt, kan det forårsage bakterievækst, f.eks. legionella. For at sikre, at vandet i koldtvandsrør til husholdningsbrug holder sig koldt, skal rørene isoleres, så der ikke overføres varme fra omgivelserne til rørene. I DS 439:2000 Norm for vandinstallationer står der, at anlægget skal med hensyn til udformning og funktion udføres således, at risikoen for bakterievækst bliver mindst mulig. Ved dimensionering og udførelse tages hensyn til, at vandets temperatur og opholdstid i vandinstallationen ikke må kunne påvirke drikkevandskvaliteten uacceptabelt.

Forhindre kondens

Hvor kolde ledninger og rørledninger til komfortkøling passerer lokaler med højere temperaturer, er der risiko for kondensdannelse på røret. De faktorer, der afgør, om der dannes kondens på røret, er rørets ydertemperatur samt den omgivende lufts temperatur og relative luftfugtighed. Ved at isolere røret, så ydertemperaturen overstiger den omgivende lufts dugpunkt, undgås kondens.

Dampbremser

Parocs produkter af stenuld har en meget lav modstand over for dampgennemtrængning, så disse produkter skal forsynes med et yderlag, der bremser fugttransport. Paroc-produkter har en dampbremse i form af en tynd aluminiumsfolie i AluCoat. Montage og fugetætning er vigtigt for et godt resultat.

Komfortkøling

Kontorer, forretninger og andre offentlige bygninger er alle eksempler på lokaler, hvor behovet for opvarmning er ret lille, mens behovet for at holde temperaturen nede er større. Der findes ofte et kaldeanlæg, der transporterer kølemediet (væske eller luft) lange afstande til køleribber eller kølepaneler i lofterne. De køler den opstigende varme luft, der falder tilbage til gulvet og giver en jævn fordeling og en behagelig temperatur i rummene. Generelt plejer man at antage, at det koster 3 gange mere at producere kulde end varme. Derfor er det vigtigt, at rør til komfortkøling isoleres med den samme isoleringstykkelse for varme rør, dvs. at der tages hensyn til de økonomiske og miljømæssige aspekter. 

Det rette produkt på rette sted

Til isolering af lige rørledninger anbefaler Paroc rørskåle med et yderlag af armeret aluminiumsfolie, også kaldet PAROC HVAC Section AluCoat T og PAROC HVAC Combi AluCoat T.

 

 

 

 

 

 

Paroc beregningsprogram

Anvend beregningsprogrammet, PAROC Calculus, til at finde den anbefalede isoleringstykkelse og den løsning, der passer bedst til dine behov. Med programmet er det også nemt at beregne varmetab, ydertemperatur og temperaturfald. 

Læs mere om Brandsikre rørgennemføringer here > 
Læs mere om Varme rør her >
Læs mere om Drænrør & spildevandsrør her >