Udrustning og kanaler i ventilationssystemer kan generere kraftige lyde, der normalt skal dæmpes, uanset hvor anlægget er placeret. Takket være den åbne fiberstruktur har Parocs produkter en meget god lydabsorption. Effektiv lydabsorption og lydisolering gør omgivelserne mere behagelige at bo og arbejde i.
Parocs produkter anvendes i ventilationssystemer og lyddæmpere. Med deres åbne fiberstruktur og optimale densitet er Parocs produkter ideelle til lydisoleringsformål.
Anvend beklædte PAROC InVent-plader til at mindske lyd, der transporteres med luftflowet. Pladerne monteres inden i kanalen. PAROC InVent-plader er specialfremstillet og typegodkendt til indvendig lydisolering af kanaler.
Kanaler fungerer som en lydbærende kanal og transporterer lyd fra et rum til et andet. Isoleringen, der anvendes på ydersiden af kanalen, bidrager til at mindske den lydmængde, der trænger igennem kanalvæggen.
Vi har flere forskellige typer af plader og netmåtter, som du kan vælge imellem, hvis du vælger at montere isoleringen på kanalens yderside. PAROC HVAC-netmåtter og plader er velegnede til dette formål.
Du kan anvende lyddæmpere til at mindske lyden i ventilationskanaler. Hvis kanalerne er placeret i kolde områder (f.eks. i et loftsrum), anbefaler vi, at du anvender varmeisolering med en isoleringstykkelse på mindst 100 mm. Normalt anvendes mindre isolering i lyddæmpere, og derfor skal de ofte tillægsisoleres for at sikre, at ventilationssystemet fungerer, som det skal.
Lydudstrålingen fra rør- og kanalvægge kan mindskes ved isolering med PAROC Stenuld. Nedenfor er vist et eksempel på mindskning af lydniveauet ved isolering af afløbsrør og cirkulær ventilationskanal. Forbedringen påvirkes i væsentlig grad af rørets
og kanalens dimensioner samt lydens frekvensegenskaber, og derfor skal nedenstående resultater anses som vejledende.
Befæstelseselementer, der er direkte forbundet til rør og kanaler, kan lede lyd til vægge og lofter og dermed til tilstødende rum. Det er vigtigt at anvende afisolerede befæstelseselementer.