Isoleringsløsninger til kolde lofter

Alternative produkter til isolering: 

PAROC eXtra pro: mere effektiv varmeisolering og lavere luftgennemtrængelighed, lambdaværdi 0,033 W/mK

Når du vælger en tagkonstruktion, skal du tage hensyn til flere forskellige aspekter, der påvirker tagets brand-, varme- og fugttekniske egenskaber:

Tag:

• Et tæt undertag monteres på ydersiden af tagkonstruktionen. Denne del beskytter både tagstole og isolering mod nedbør eller eventuel vandindsivning på grund af beskadigede tagsten. 
• Afstandslægter og bærelægter monteres efterfølgende oven på undertaget for at sikre afstrømning ved eventuel kondenseret damp eller vand fra utætheder. Luften, der passerer i luftspalten, tages ind ved tagfoden og slippes ud i tagryggen, så der kan ske en naturlig konvektion.
• Undertaget udgør den yderste del af klimaskærmen, og det er derfor vigtigt, at denne del er tæt. 
  
   

Tagstole og varmeisolering: 

• Når du isolerer med løsuld, er det vigtigt at montere en vindafleder ved tagfoden i hvert fag. Vindaflederen bruges til at lede luften, der ventilerer vinden, over isoleringen og mod tagets ryg. Hvis denne ikke laves korrekt, kan luften trænge ind i isoleringslaget, hvilket forringer den isolerende virkning*, men det kan også flytte isoleringen. Ud over dette forhindrer vindaflederen også, at løsulden kommer ud genem ventilationsåbningen i tagfoden og blokerer luftstrømmen. 
• Parocs fleksible stenuldsplader er lette at installere mellem tagbjælkerne (underrammen), da deres mål er tilpasset de mest almindelige centrumafstande cc 600 og cc 1200. De kræver ikke nogen ekstra fastgørelser for at sidde på plads. 
• PAROC eXtra eller eXtra pro kan bruges i kombination med PAROC BLT løsuld. Løsulden, der installeres oven på isoleringspladerne, får et bedre underlag at fastgøres mod gennem friktion. 
• Løsuldsentreprenøren afslutter isoleringsarbejdet, når alt nødvendigt arbejde (f.eks. ventilation og el) på loftet er udført. Det er også muligt kun at bruge isoleringsplader i stedet for løsuldsisolering. 
  
  

*Konvektion i isolering:

• Isoleringsevnen i porøs isolering (f.eks. sten-, glas-, cellulosefiber- og træfiberisolering) er baseret på isoleringsevnen i den luft, der findes mellem isoleringens fibre. Hvis luften får lov til at bevæge sig inde i isoleringslaget (konvektion), svækkes evnen til at isolere. Konvektion kan være forceret eller naturlig.
• Ved forceret konvektion får vinden luften i isoleringen til at bevæge sig, medmindre isoleringen er beskyttet af en form for vindsikring. Naturlig konvektion dannes af effekten af temperaturforskellen på forskellige sider af konstruktionen. Ved naturlig konvektion bevæger luften inde i isoleringen sig naturligt på grund af forskellen i lufttæthed. Den lettere varme luft har tendens til at bevæge sig opad, og samtidig synker den tungere kolde luft nedad.
• Med meget let porøs isolering (mindre end 25 kg/m3, der præsenteres i TTY-undersøgelsen gennemført af Tampere-universitetet) er luftgennemtrængeligheden ofte høj, og luften kan dermed bevæge sig mere frit. I tilfælde heraf stiger risikoen for, at der opstår naturlig konvektion, og – især i kolde perioder – at varmeisoleringsevnen falder betydeligt. 
• Med tungere isoleringsprodukter som f.eks. PAROC Stenuldsisolering er luftgennemtrængeligheden lav, og der kan derfor ikke forekomme skadelig konvektion.
  
   

Konstruktionslag på den varme side af isoleringen: 

• En tæt og sammenhængende luft- og dampspærre er afgørende for trækonstruktionens fugttekniske egenskaber, da den forhindrer, at fugtig indeluft kommer ud i den kolde del af konstruktionen. Den store udfordring er at sikre kontinuiteten i dampspærrelaget, især ved tilslutninger mellem bygningsdele og ved gennemføringer i dampspærren. Alle tilslutninger og gennemføringer skal tætnes omhyggeligt!
• Kabler og lignende skal altid installeres på den varme side af dampspærren for at undgå eventuelle gennemføringer gennem dampspærren. Installationslaget med regler og isolering på den varme side er beregnet til at fungere som et beskyttende lag og et sted til eventuelle tekniske installationer.
• Pladebeklædninger bruges ofte til at bidrage til bygningsdelens holdbarhed og stabilitet, men også tekniske egenskaber (f.eks. brand og lyd). Ud over dette danner de også en flade til tapeter eller maling.

U-værdien for forskellige isoleringstykkelser: 

Beregningsparametre (iht. EN 6946):
Gipsplade λ_U = 0.25 W/mK,   d = 13 mm   R = 0.052 m²K/W
Dampspærre λ_U = 0.34 W/mK,   d = 0.12 mm   R = 0.0003 m²K/W
PAROC BLT 1/BLT 9  λ_U = 0.041 W/mK
PAROC eXtra λ_U = 0.036 W/mK
Træ: λ_U = 0.12 W/mK         
- Installationslag 45x45mm cc600 
- Spærfod 45x120mm cc1000 

Inre overgangsmodstand (R_si) = 0,10 m²K/W 
Yttre overgangsmodstand (R_se) = 0,04 m²K/W 

Termisk modstand for uopvarmet rum = 0,20 m²K/W