FAQ Bygningsisolering

Du kan bruge og håndtere PAROCs stenuldsprodukter på en sikker måde uden sundhedsrisici. For at garantere produktsikkerheden producerer Paroc kun biologisk nedbrydelige stenuldsfibre, der ikke kan klassificeres som kræftfremkaldende hos mennesker. 

EUCEBs (European Certification Board for Mineral Wool Products) mærke på vores produkter bekræfter, at PAROCs stenuldsfibre opfylder kravene i Kommissionens direktiv. 

Paroc er endvidere blevet tildelt RAL-kvalitetsmærkningen, som certificerer, at vores stenuldsprodukter ikke indeholder stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, iht. den tyske forskrift for farlige stoffer, TRGS 905.
 

Stenuld har en høj dampgennemtrængelighed i forhold til andre byggematerialer, hvilket gør, at der ikke forekommer kondensation inde i et isoleringslag bestående af Paroc stenuld, til trods for at der sker et eventuelt temperaturfald over isoleringen, heller ikke selvom det såkaldte dugpunkt falder inde i isoleringen. Alle produkter af Paroc stenuld fremstilles på en måde, der gør dem vandafvisende. Evnen til at afvise vand gør, at vand, som løber langs med overfladen på f.eks. en Paroc-plade, ikke væder fibrene eller trænger ind i stenulden.

Det er kun hvis vandet udsættes for tryk, at det kan blive presset ind i pladen. Selv i en sådan situation vil fibermaterialet ikke absorbere vandet, men vandet vil i stedet ophobes frit mellem fibrene. Produktet tørrer derfor hurtigt, ikke mindst på grund af den høje dampgennemtrængelighed.

Paroc Stenuld suger hverken vand via kapillarvirkningen eller optager fugt fra luften ud over ubetydelige mængder ved ekstremt høj luftfugtighed.

 
Vægten af vores produkter varierer afhængigt af anvendelsesområde. I mange tilfælde er det f.eks. lambdaværdien, der bestemmer vægten, hvilket betyder, at vi kan være nødt til at øge eller mindske volumenvægten af vores produkter for at nå den ønskede kvalitet; dette kalder vi nominel densitet. Vores vægtværdier sammen med andre produktoplysninger fremgår i vores prisliste eller produktkatalog, som findes HER
Da klimapladen monteres heldækkende, er det vigtigt at tænke på at montere en gennemgående lægte længst oppe ved topremmen samt omkring vinduer og døre til at bære belastningen af det nye panel. Afstandslegemerne, som er lavet af plast, har kun den funktion at holde den korrekte afstand til sømlægten og forhindre, at isoleringen trykkes sammen; denne kan ikke optage nogen last fra panelet.

Pladsen bag facadebeklædningen skal være ventileret, så fugt kan transporteres bort.

Ved mere end to etager eller bygninger med en vindudsat placering anbefales en vindbeskyttelsesdug på indersiden af klimapladen. 

Læs mere om montering af WAS 35: HER
 

Jeg er i færd med at efterisolere en væg med klimaplade WAS 35. Hvor længe kan den stå ubeskyttet, før man er nødt til at dække den til?

Paroc WAS 35 kan stå 2-3 uger uden ekstra vejrbeskyttelse ved normal nedbør.

Ser man, at vejret ændrer sig drastisk, bør man dække isoleringen af. Man skal dog altid sikre sig, at isoleringen er helt tør inden den lukkes inde i en konstruktion.

 

Hvilken isoleringstykkelse svarer til klimapladen 35 sammenlignet med traditionel efterisolering med krydslagt lægteskelet?

Hvis man sammenligner heldækkende isolering med traditionel krydslagt efterisolering, har den lavere lambdaværdi i produktet kun en mindre forbedring, men lægger man kuldebroerne i form af de krydslagte lægter til i beregningen, så svarer 45 mm klimaplade WAS 35 til ca. 65 mm traditionel efterisolering.

 

Hvad betyder EI 60, og hvordan håndterer jeg det på en indervæg?

E står for Integritet, og hvor lang tid bygningsdelen bevarer sin tæthed ved en standardbrand.
I står for Isolering, og hvor lang tid det tager for bygningsdelens kolde side at opnå en vis temperatur, normalt en gennemsnitlig temperaturforøgelse på 140 °C ved en standardbrand.

Den enkleste måde at opnå EI 60 på en indervæg er med trælægter 45 x 95 mm samt 95 mm PAROC eXtra, væg-/bjælkelagsplade mellem lægterne samt 13 mm gips på begge sider af væggen

Du kan læse mere om vores indervægge HER

 

Jeg har et krav om REI 30 i mit garageloft. Hvad er den enkleste løsning?

Den nemmeste måde at nå REI 30 er med 120 mm PAROC eXtra, væg-/bjælkelagsplade monteret i 45 x 120 mm træregel c 1200 mm, under den monteres en damspærre, 28 x 70 forskalling og 13 mm gipsplader.

Hvis du i stedet vil bruge PAROC Løsuld i loftet, kræves en tykkelse på 400 mm.

 

Jeg vil montere brandsikringspladen FPS 17 på en stålbjælke. Kan den skrues op med skrue og skive?

FPS 17 anvendes til at brandisolere bærende stålkonstruktioner. Produktet har en europæisk typegodkendelse, som vi anbefaler at følge. Paroc kan ikke anbefale andre metoder end dem, der er testet i henhold til denne godkendelse. Den godkendte metode befæstigelse af FPS 17 på søjler og bjælker, er svejsesøm.

Mere information kan findes HER

 
Jo mindre varme et hus udsender, des mindre energi bruges til opvarmning
.
Isoleringens tykkelse spiller naturligvis en vigtig rolle. Selve isoleringen er ikke lufttæt, men skal beskyttes både udvendigt og indvendigt. Når de to tætningslag er på plads, hindres
kold luft i at trænge ind og varm luft i at komme ud. Først da er isoleringen effektiv. Utætheder i klimaskallen kan øge energiforbruget i en bygning med op til 50-70 kWh/m2 om året.

Det betyder en betragtelig og helt unødvendig ekstra opvarmningsudgift og ikke mindst miljøpåvirkning.
 
PAROC stenuld har en exceptionelt høj smeltetemperatur på omkring 1000 °C, hvilket betyder, at den beskytter konstruktioner i længere tid. Det høje smeltepunkt gør PAROC stenuld til et perfekt materiale til anvendelse i konstruktioner, hvor der stilles krav om brandmodstand.
Et materiales reaktion på brand er defineret i henhold til det europæiske klassifikationssystem i Euroklasserne A1 til F. Klassificeringen er baseret på materialets egenskaber under brandpåvirkning og omfatter effektudvikling, røgproduktion og brændende dråber. 

På baggrund af klassificeringen kan et materiales bidrag til brand og spredning af røg bestemmes, herunder om materialet har tendens til at bidrage til en overtænding.

Ubrændbare materialer og produkter (A1 og A2) kan ikke forårsage overtænding. Eksempler: PAROC stenuldsprodukter uden yderlag er klassificeret i Euroklasse A1, og produkter med et yderlag af aluminiumsfolie eller glasfibervæv klassificeres i Euroklasse A1 eller A2-s1, d0 (EN ISO 13501-1), hvilket betyder, at de ikke bidrager til brandudviklingen.
 

Skal man fjerne den gamle isolering i loftet, når man efterisolerer?

Normalt kan den gamle isolering blive liggende på loftet, før man efterisolerer med PAROC stenuld. Kontrollér, at materialet er tørt og i acceptabel stand før monteringen.


 
Nej, rent stenuld kan ikke mugne. 

Men hvis isoleringen er blevet beskidt, kan den, ligesom alle andre materialer, få skimmelvækst.
 

Jeg har tænkt mig at isolere min ydervæg indvendigt. Hvordan gør jeg med plastikfolien?

Hvis huset skal opvarmes hele året rundt, anbefaler vi, at du gennemgår tætheden af huset. Placeringen af en ny dampspærre afhænger af den eksisterende konstruktion. En tommelfingerregel er, at dampspærren skal placeres højst 1/3 inde i den totale isoleringstykkelse fra den varme side.


 
Hvis man sammenligner 100 mm stenuldsisolering med andre byggematerialer, hvor tykke lag vil så være nødvendige for at nå den samme isoleringsværdi?


Stenuld 100 mm
Træ 380 mm
Savsmuld 300 mm
Beton 4500 mm
 
Den nemmeste måde at reducere luftbåret støj fra en væg mellem to boliger er at bygge en ny indervæg på din side af væggen. Jo tykkere isolering du vælger, og jo flere lag gips du bruger, jo bedre lydisolering får du. Det er vigtigt at undgå, at den nye væg er i direkte kontakt med den eksisterende konstruktion for at undgå, at vibrationer overføres til den nye væg. Dette kan opnås med tætningslister og særlige lydregler.

Se vores indervægge HER