Anders Dahlblom er blevet udnævnt til administrerende direktør for Paroc Group

25 jan 2018
Anders Dahlblom, M.Sc. (Econ.), 43, er blevet udnævnt til administrerende direktør for Paroc Group Oyj den 23. januar 2018.  Han blev ansat i Paroc i 2002 og har været Parocs økonomidirektør siden 2006. 
"Jeg er meget glad og begejstret for at have fået muligheden for at lede Paroc sammen med vores fremtidige ejere, Owens Corning. Når handlen falder på plads, får Paroc et permanent hjem, og jeg glæder mig til at kunne bidrage til at sikre udvikling og succes for Owens Cornings isoleringsvirksomhed i Europa og i resten af verden", siger Dahlblom.

Efter seks et halvt år har tidligere administrerende direktør for Paroc Group Oyj Kari Lehtinen besluttet sig for at forlade Paroc. 

"Vi har opbygget en virksomhed med en stærk markedsposition på kernemarkederne, som tilbyder kunder og medarbejdere et sæt stærke kundeværdier. Jeg har fuld tillid til, at den rejse, virksomheden nu påbegynder sammen med Owens Corning, byder på store muligheder for Paroc og for virksomhedens medarbejdere" siger Lehtinen.  

"Jeg ønsker Anders held og lykke i hans nye stilling, og på vegne af Paroc-koncernens bestyrelse vil jeg gerne takke Kari for den store indsats, han har lagt i virksomheden og dens medarbejdere. Han har udvist et stærkt lederskab og ført Paroc sikkert gennem overgangsperioden", siger Jukka Hienonen, bestyrelsesformand for Paroc Group Oyj.

Owens Corning meddelte i oktober 2017, at virksomheden havde underskrevet en aftale med CVC Capital Partners om at købe Paroc Group, en af Europas førende producenter af energieffektive og brandsikre isoleringsløsninger af stenuld, til en samlet pris på ca. €900 mio. (enterprise value). Handlen, som er betinget af myndighedernes godkendelse og af andre almindelige betingelser i forbindelse med lukning af en aftale, forventes afsluttet i begyndelsen af 2018.


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Anders Dahlblom, administrerende direktør, Paroc Group, tlf. + 358 46 876 8904
Olga van Iterson, marketing- og kommunikationsdirektør, Paroc Group, tlf. +358 50 325 2376