Isolering af skillevægge

Behovet for privatliv og komfort stiger, efterhånden som det omgivende miljø bliver stadig mere støjende. Skillevægges konstruktion skal udformes, så de opnår de specificerede lydisolerings- og brandsikringsværdier. Skillevægge har ikke kun til formål at opdele områder inde i bygninger og lokaler, men også at dæmpe lyden samt i tilfælde af brand at forhindre, at ilden spreder sig.

Vores brandklassebetegnelser er taget fra det svenske Boverkets byggeregler (BBR). Der stilles der lydkrav til bygninger, der indeholder boliger eller lokaler i form af plejelokaler,dagtilbud, fritidsklubber, undervisningslokaler på skoler samt rum i arbejdslokaler, der er beregnet til kontorarbejde, samtaler eller lignende. Disse skal udformes, så generering og spredning af forstyrrende lyd begrænses for at undgå gener for menneskers sundhed. 

I byggereglementet angives der krav til lydisolering, dvs. vægtet lydreduktionstal R'w eller vægtet standardiseret lydniveauforskel DnTw (dB) og/eller brandsikkerhedskrav (brandmodstandsklasse EI) til skillevægge.

PAROC Stenuld forbedrer både brandmodstanden og lydisoleringen af skillevægge.  Den porøse, luftgennemtrængelige struktur gør den til en udmærket lydisolering til brug inde i en skillevæg. Isolering fra Paroc, der anvendes i skillevægge, er klassificeret i Euroklasse A1, dvs. ikke-brændbart materiale, reaktion på brand, og bevarer sine brandhæmmende egenskaber under branden.  

Der findes løsninger til skillevægge bestående af et eller to lag gipsplader.  Der findes flere typer PAROC Stenuldsisolering med lav densitet, der opfylder forskellige krav til lydisolering og brandklasser. Brandklasserne for de gennemgåede konstruktioner er baseret på et Europæisk Teknisk Godkendelse (ETA) fra VTT. 

I tilfælde af brand forhindrer gipsplader, at de varme forbrændingsgasser trænger ind gennem skillevæggen. En normal gipsplade bevarer sine brandhæmmende egenskaber i ca. 15 minutter under en brand.

Stenuldsisoleringen beskytter skillevæggens skelet i tilfælde af brand, så konstruktionens tæthed bevares, selv om den ene side af gipspladens lag går i stykker. En måde at øge skillevæggens adskillende evne på er at tilføje flere lag af gipsplader eller ved at bruge gipsplader specielt udformet til brandanvendelser.

Plademateriale øger skillevæggens masse, hvilket er fordelagtigt for at opnå en højere lydreduktionsværdi. Ud fra et lydisoleringsmæssigt synspunkt er det bedre at bruge flere tynde lag gipsplader i stedet for tykke plader.

For at opnå den ønskede lydreduktion og brandklasse i skillevæggene er det vigtigt, at man omhyggeligt tætner alle forbindelser til andre konstruktionsdele, elektriske dåser eller andre gennemføringer.

Ved renovering skal de samme principper følges som ved opførelse af nye bygninger.  Ved renovering af den gamle skillevæg kan brandsikkerheds- og lydisoleringsklassen forbedres ved at bruge et ekstra skelet med ikke-brændbar og lydabsorberende stenuldsisolering.

 

BrandsikkerIKKE-BRÆNDBAR  PAROC Stenuld brænder ikke. Isoleringen kan modstå temperaturer over 1000 °C og bidrager til brandsikkerhed og en bæredygtig bygning. PAROC Stenuld er klassificeret i Euroclass A1, ikke-brændbart materiale.

 

 

STØJDÆMPENDE Det er stenuldens fiberstruktur og densitet, der giver de fremragende lyddæmpende egenskaber. PAROC Stenuld dæmper støj særdeles effektivt og bidrager til et behageligt indeklima.