Arbejdsanvisning Isolere pudsede facader med PAROC Linio

PAROC Linio er monteret ved hjælp af limning og / eller mekaniske fastgørelsesanordninger. Ved brug af et eller flere isolationslag anbefales altid mekaniske skruer. Følg systemleverandørens anvisninger!

2019-04-01

For at gøre installationen nemmere, undgå eventuelle problemer og sikre et smidigt arbejdsforløb har vi udarbejdet disse arbejdsanvisninger, som kan hjælpe dig.

Når du følger nedenstående råd, får du et godt arbejdsmiljø.



SkyddsutrustningBrug beskyttelsesudstyr for at undgå hudirritation. Hold dit arbejdstøj adskilt fra andet tøj.

Bær beskyttelsesbriller, hvis dine øjne er følsomme over for støv. Dette er særligt vigtigt ved arbejde med isolering over hovedhøjde. Hvis du bruger kontaktlinser, bør du altid bære tætsiddende beskyttelsesbriller.

Anvend åndedrætsværn med støvfilter i klasse P2, hvis mængden af støv er betydelig (f.eks. ved installation af løsuldsisolering).

Glasögon

 

 

 

 

Ventilation

God udluftning på arbejdspladsen er en god måde at holde støvmængden nede på. 

 

 

 

Avfallshantering

Rengøring skal udføres på en sådan måde, at støvspredning undgås. Anordninger til opsamling af mineraluldsspild skal være let tilgængelige. Forsøg altid at samle spildet op med det samme. Det letter rengøringen, og man undgår at flytte unødigt rundt på tingene.  

 

 

RengöringLokaler, hvor der håndteres mineraluld, skal rengøres ofte, gerne dagligt. I første omgang skal der støvsuges. Tørfejning og blæsning med trykluft er meget uhensigtsmæssigt, da støvet dermed hvirvles op og spredes.

 

 

Dusch

For at undgå gener efter arbejdsdagens afslutning bør man vaske hele kroppen og skifte alt tøj. Der er forskellige opfattelser af, hvordan man bedst fjerner fibre fra huden. Nogle mener, at det bedst gøres med sæbe og vand, mens andre mener, at et brusebad med så koldt vand som muligt er det bedste.

 

 

Generelle regler for installation

Udfør isoleringsarbejdet så tidligt som muligt i byggeprocessen, når ventilationen er god, og det er nemt at komme til. Monter isoleringen omhyggeligt, og sørg for, at der ikke er mellemrum mellem pladerne eller ved tilslutningerne. Få at opnå en god isoleringsevne, skal det sted, der skal isoleres, fyldes godt. Det er særligt vigtigt, at isoleringen ligger tæt mod konstruktionens varme side. Hvis der er revner på den varme side af isoleringen, kan det forringe isoleringsevnen, særligt hvis sådanne revner er i kontakt med den kolde side. Brug plader, som er tilpasset i størrelsen. Undgå at bruge små stykker, (≤ 200 mm), da risikoen for revner øges. Sørg for, at sammenføjningerne mellem isoleringslagene overlapper. Undlad at placere fire hjørner sammen. 

Håndtering og opbevaring

Isoleringen er et for bygningen meget vigtigt produkt og skal håndteres med stor omhu, således at isoleringsevnen ikke forringes. Derfor skal det nøje planlægges, hvordan isoleringen opbevares på arbejdsstedet, inden det installeres. Den helt lukkede plastemballage beskytter produktet mod vejrpåvirkninger. Ved længere tids opbevaring udendørs skal isoleringen tildækkes. Løse pakker skal placeres sammen, så pladerne står på højkant og tildækkes. E-pakke er et fremragende emballeringssystem, som mindsker risikoen for skader på produktet, og som kan tåle udendørs opbevaring i op til 8 uger. Hvis isoleringen er blevet våd, skal pakken åbnes, og pladerne tørres indendørs, inden de installeres i konstruktionen. Installer aldrig våd isolering. Hvis isoleringen bliver våd, efter at den er blevet installeret, bør den ikke indbygges, før den er tørret. 

Tilskæring

PAROC Stenuld er let at tilskære og håndtere. Ved tilskæring af plader anvendes en egnet kniv og en lige lineal eller et skærebord. Hvis der skal skæres meget, er skærebordet et fremragende redskab, som altid giver rette vinkler. Skærebordet kan hurtigt tilpasses til forskellige mål og vinkler. Et skærebord samt et sækkestativ og en sæk til opsamling af rester giver de bedste forudsætninger for et godt arbejdsmiljø i forbindelse med isoleringsarbejdet. Fleksible isoleringsplader, som skal monteres mellem bjælker og regler, skæres til, så de er 5-10 mm større, således at der opnås en god udfyldning uden revner eller sprækker. Det er vigtigt af hensyn til både varmeisoleringen og brandsikringen, at pladerne skæres i et lidt større mål. Standardpladernes tykkelse er tilpasset til almindelig regelafstand og almindelige regler. Derfor har plader til træ- og stålkonstruktioner forskellige bredder.

Generelt gælder disse forholdsregler.

 

  1. Monter isoleringen omhyggeligt
    Monter isoleringspladerne tæt mod underlaget for at undgå gennemgående luftkanaler mellem væg og isolering. Monter isoleringspladerne liggende med forskudte sammenføjninger, og undgå at anvende stykker med kortere længde end 20 cm, da dette kan medføre defekte sammenføjninger.
  2. Undgå langvarig eksponering
    Isoleringsfladen skal være fri for snavs og andre forureninger for at sikre korrekt vedhæftning mod pudslaget. Dette skal også sikres ved opbevaring og transport af isoleringen før monteringen. Vær forsigtig med kanterne på isoleringen. 
    Lad ikke isoleringen sidde ubeskyttet i længere tid. Langvarig eksponering for vejr ælder overfladen på isoleringen, hvilket forårsager dårlig vedhæftning af pudslaget. Hvis materialet har været eksponeret for vejr og vind, bør overfladen på isoleringen børstes væk til en dybde på 1-2 mm. Beskyt isolering mod kraftig regn. Stenuld er et bestandigt materiale, men vi anbefaler, at isoleringen dækkes under installationen, især i perioder med kraftig regn.
  3. Våd isolering i konstruktionen
    Stenuld er dampgennemtrængelig og fugtafvisende. Hvis overfladen på et produkt bliver våd, efter at det er monteret i en konstruktion, tørrer den normalt hurtigt, uden at de termiske egenskaber forringes. Isolering, der er blevet lidt våd på den umærkede side, kan monteres på væggen, hvorefter den vil tørre. Brug dog ikke isolering, der er blevet våd på begge sider.
  4. Opbevaring 
    For at sikre en velfungerende isolering skal den opbevares, så den ikke beskadiges, bliver våd eller snavset. Dæk med presenning, hvis pallen er brudt.
     

I sjældne tilfælde kan der forekomme gennemslag af bindemiddel på pudsede facader. Det skyldes, at uhærdet bindemiddel fra isoleringspladerne drives gennem pudset sammen med vand. Gennemslaget er et kompleks af jern og fenol. Det oxiderer ved kontakt med luft og giver en overfladisk misfarvning af pudset. Farven er til at begynde med rødbrun, skifter til mørkebrun og bliver derefter så småt lysebrun og falmer mere og mere. Efter højst et år er en plet på overfladepudset falmet/vasket helt væk.

Typiske "forårstilfælde" og "efterårstilfælde" 

Om foråret, april-juni, tørrer pudset hurtigt, og eventuelt gennemslag af bindemiddel viser sig hurtigt. Om efteråret derimod, hvor der er høj luftfugtighed, og hvor pudset udtørrer langsomt, opdages pletter fra bindemiddel ofte ikke, før arbejdet er helt afsluttet. Denne generalisering gælder naturligvis ikke altid, men vi har dog valgt at beskrive typiske forårstilfælde og efterårstilfælde. 

Hvordan gør jeg ved tilfælde om foråret?

  1. Udfældninger på grundingsmørtlen behøver man ikke at gøre noget ved. Hvis pletten er stor, bør den dog "graves" væk (se punkt 2). Tilsvarende, hvis pletten er større end Ø 100 mm. Vi ved af erfaring, at mindst 90 % af gennemslagene på grundingsmørtlen forsvinder med afretningsmørtlen.
  2. Gennemslag på afretningsmørtlen skal fjernes. Det er plettens kerne, der skal fjernes. Hvis kernen er grågrøn, er stenulden formentlig stadig våd. I så fald er den meget nem at identificere. Fjern pudset med en mejsel, og skrab pletten på stenulden væk gennem nettet. Klip hul efter behov. Det plejer at være tilstrækkeligt at klippen en tråd af. Det er ikke nødvendigt at forstærke nettet bagefter. Hvis pletten i pudset er mindre end Ø 30 og homogen i farven, kan den blive siddende. Men for at være på den sikre side bør alt dog fjernes. Derefter repareres hullet med mørtel. Skub eventuelt et stykke stenuld ind først; normalt er pletterne dog så små, at det ikke er nødvendigt. 
     

Hvordan gør jeg ved tilfælde om efteråret?

  1. Den typiske "efterårsplet" opdages først på overfladepudset.  Den er generelt større og mere diffus og fremtræder mere eller mindre tydeligt afhængigt af pudsets farve. Efterårspletten plejer at forsvinde, men vent mindst en måned med at lægge nyt overfladepuds for at være sikker på, at den ikke dukker op igen. Det bedste er at vente til foråret med at foretage justeringer.
 

Hvem bærer omkostningerne?

Paroc AB bærer alle omkostninger, der direkte skyldes gennemslag af bindemiddel. Vi skal dog have mulighed for at besigtige facaden, inden der træffes beslutning om yderligere foranstaltninger.