PARAFON Step

PARAFON STEP er et akustikloft, der giver store muligheder for at skabe attraktive og unikke interiører, hvor loftet ikke kun fungerer som et neutralt element, men bidrager til indretningen i rummet og forstærker helhedsoplevelsen.
I STEP-konceptet arbejder vi med lydabsorbenter i forskellige formater og tykkelser, hvilket giver forskellige højdeniveauer. De forskellige niveauer og geometriske former kan monteres i forskellige mønstre, hvilket giver utallige variationsmuligheder, og det frie farvevalg gør det endvidere muligt at skabe et unikt akustikloft. 
PARAFON STEP er fremstillet af PAROC Stenuld, som er et fremragende materiale til lydabsorption og desuden helt ubrændbart. I STEP udnytter vi kontrasten mellem den naturlige stenulds grove struktur på akustikpladernes synlige kanter og de glatte overflader, hvilket bidrager til at gøre konceptet endnu mere dynamisk og varieret.
PARAFON STEP DIRECT limes på underlaget, og PARAFON STEP FOR GRIDS monteres i et nedpendlet T-15 skinnesystem, som lakeres i samme farve som lydabsorbenterne.

Produktblad

 
Opdateret 28 okt 2019