I EU forbruges ca. 40 % af al energi i bygninger. I lyset af dagens energikrise opstår spørgsmålet: Hvordan kan vi reducere vores energiforbrug? Det enkle svar: Ved at forbedre bygningers energieffektivitet med bedre isolering. Dette kan reducere den energi, der er nødvendig til opvarmning og køling, betydeligt , frigøre energi til andre samfundsmæssige funktioner og afbøde energikrisen.
EU sigter mod at være klimaneutral senest i 2050. I 2050 vil mere end 85 % af de nuværende bygninger stadig være i brug – og 75 % af dem er ikke energieffektive i dag.
Ved at isolere disse dårligt isolerede bygninger og dermed forbedre deres energieffektivitet kunne vi reducere byggesektorens endelige energibehov med 45 %.
Sammenlignet med andre metoder – såsom solpaneler og jordvarme – er isolering ofte den mest omkostningseffektive måde at øge energieffektiviteten og sænke energiregningen på. Bedre isolering reducerer ikke kun energiomkostningerne, men øger også levekomforten ved at blokere støj og holde stuetemperaturen på det ønskede niveau.
Jo højere energipriserne er, jo hurtigere forbedret isolering i strukturer som lofter, tage eller vægge betaler sig selv. Tekniske installationer har også et stort besparelsespotentiale, når det gælder energieffektivitet. I nogle tilfælde er besparelserne så store, at investeringen kan finansieres med penge, der tidligere blev brugt på energiregninger.
Selv i tilfælde af industriel isolering kan tilbagebetalingstiden for energirenoveringer være ekstremt kort. Ifølge en undersøgelse foretaget af brancheforeningen EiiF er tilbagebetalingstiden for forbedret industriisolering i gennemsnit kun to år eller nogle gange kun få måneder.
Højere energieffektivitet i bygninger har flere fordele end blot lavere energiregninger. Når der bruges mindre energi til opvarmning og køling af bygninger, er kuldioxidemissionerne også lavere.
Hvis dårligt isolerede bygninger i EU blev ordentligt isoleret, ville CO2-emissionerne blive reduceret med 204 mio. ton hvert år. Det svarer til, at 43 millioner biler forsvinder fra vejene på et år.
Hver eneste stenuldsisolering, vi producerer, kan reducere en bygnings kulstoffodaftryk gennem hele dens levetid, men vi fortsætter med at udvikle nye, innovative produkter med et lavere kulstofaftryk.
Den mest energiintensive del af stenuldsproduktionen er smeltning af sten. Vores elektriske smelteproduktionslinjer i Finland og Polen kører på 100 % vedvarende elektricitet. Dette reducerer emissionerne fra smelteprocessen med 80% sammenlignet med kuppelovne. I 2022 var vi i stand til at reducere CO2-udledningen fra vores europæiske produktion med 30 % sammenlignet med 2018.
Renovering med målet om at reducere energiforbruget med 60%.
Isolering bidrager ikke kun til højere energieffektivitet, men reducerer også varmeomkostningerne.
Fogdetorp er et stort boligselskab i Södertälje med 378 lejligheder fordelt på 9 bygninger, der blev bygget mellem 1967 og 1968. Mellem 2018 og 2021 blev ejendommene gennemgribende renoveret. Ventilationen var utilstrækkelig, og utætte vinduer, facader og altaner havde nået slutningen af deres tekniske levetid. Målet med renoveringen var at reducere energiforbruget med 60%, reducere kuldioxidemissionerne og forbedre levemiljøet.
Bygningerne blev isoleret med PAROC® stenuld, som ikke kun bidrager til højere energieffektivitet, men også reducerer varmeomkostningerne og forbedrer boligkomforten. Facaderne blev renoveret ved hjælp af SmartFront-metoden med PAROC SmartFront og PAROC®® Fatio Plus, hvor bygningernes ydervægge blev forsynet med ekstra isolering. Dette betød, at ingen lejlighedsplads gik tabt, mens beboerne oplevede minimal forstyrrelse inde i deres lejligheder. Nye tilluftkanaler, der er forbundet til en FTX-enhed på loftet, installeres i det indre isoleringslag.
Renoveringen blev nomineret til prisen Årets Facade 2022. Yderligere isolering reducerer energiforbruget, kuldioxidemissionerne og opvarmningsomkostningerne i lejlighederne. Det dæmper også støj udefra og gør indetemperaturen mere stabil, da den er mindre følsom over for pludselige ændringer i udetemperaturen.
