80 % mindre CO2-udledning med elektrisk smeltning

Det er noget, vi er meget stolte af: Paroc var den første stenuldsproducent i verden, der begyndte at bruge elektrisk smeltning i industriel skala. Det fandt sted allerede i 1986 på fabrikken i Parainen i Finland. Paroc byggede også store elektriske smelteovne i Polen i 2008. På det tidspunkt var lignende ovne begyndt at dukke op også i andre virksomheder.

I dag er brugen af en elektrisk smelteovn til fremstilling af stenuld et varmt emne på grund af dens miljøvenlige egenskaber.

"En elektrisk smelteovn er ca. 20 % mere energieffektiv end en koksfyret kupolovn. Med elektrisk smelteteknologi kan vi bruge grøn strøm, hvilket giver 80 % mindre CO2-udledning sammenlignet med brug af en kupolovn", siger Niklas Bergman, R&D Program Leader hos Owens Corning Paroc.

Elektrisk smeltning har også gjort det muligt at udvikle PAROC^® Natura Lana som for nylig er lanceret på udvalgte markeder. Læs mere (på svensk) >

"Vi har bemærket, at den bedste produktkvalitet også kommer fra vores produktionslinje for elektrisk smeltning”, siger Bergman.

Teknologien lyder fornuftig på alle måder. Alligevel har Parocs pionerarbejde inden for udvikling af elektrisk smeltning været alt andet end nemt.

 

At være pioner giver dig masser af viden

Paroc erhvervede oprindeligt den eneste industrielle elektriske ovn i verden til den produktkvalitet, den fremstiller.

Parocs fabrik i Lappeenranta i Finland havde haft en lille smelteovn, der kørte på strøm allerede i 1950'erne. Den fremstillede en fiber af bedre kvalitet end de produkter, der blev fremstillet med en kupolovn. Et af de vigtigste emner i 1980'erne var svovludledningerne fra koks. På det tidspunkt blev CO₂-udledninger ikke taget i betragtning. Prisen på koks var også stigende.

Derfor ville Paroc skabe noget nyt. Man foretog en større investering i udviklingen af stenuld, og smeltning var en del af det. Udviklingsingeniør Carl-Gustav Nygårdas blev udnævnt til leder af det elektriske smelteprojekt.

Først tog teamet rundt i verden for at finde en producent, der kunne bygge en smelteovn til at fremstille stenuld: Den skulle være ca. 8 meter høj med et ovnhus med en kapacitet på 50 tons samt tre store grafitelektroder til at lede elektriske strømme, der er nødvendige for at smelte stenen til en smeltemasse på 1.500 °C.

Man fandt en produktionspartner i Asien. Paroc-teamet fortalte deres nye partner de detaljer og erfaringer, de havde lært, mens de drev den lille smelteovn i Lappeenranta. 

Men med en ovn i industriel størrelse kom der også udfordringer i industriel størrelse. For eksempel korroderede kulbelægningen i den elektriske smelteovn nytårsaften i 1987. Det krævede en hurtig indsats, da der var 50 tons smeltet sten, som skulle ledes bort.

I den type situationer var der ingen i verden at vende sig til. Ingen at ringe til for et godt råd. Man var simpelthen nødt til at sætte sig ned i fabrikken, tænke sig om og finde en løsning sammen.

Carl-Gustav Nygårdas indrømmer åbent, at de første år af projektet var vanskelige.

"Jeg fik ikke min søvn, og humøret var ikke altid godt", mindes Nygårdas, men i dag kan han godt grine af alle benspændene. I dag omtaler han dem som eventyr.

Ikke desto mindre blev målene nået: Det smeltede materiale var af en kvalitet, de havde forventet, og senere blev de klare miljøfordele også tydelige. Men det vigtigste, man opnåede, var det væld af viden og erfaringer, der blev indsamlet ved at have været banebrydende på området.

"Det tager årtier at lære alle finesserne ved elektrisk smeltning at kende. I 2010, da jeg gik på pension, var der stadig ting, der skulle regnes ud, og vi er kommet langt selv i løbet af det sidste årti."

Så hvem kom oprindeligt på idéen med den elektriske smelteovn?

Carl-Gustav Nygårdas tænker tilbage og husker, at det var Niklas Bergmans far, Gunnar Bergman, som var udviklingschef på det tidspunkt. Det var ham, der ofte talte om det.

 

Ekspertise videregivet fra den ene generation til den næste

Parocs fabrik i Parainen, Finland, har traditionelt været et sted, der har understøttet lange karrierer og mennesker, der brænder for deres arbejde. Gunnar Bergman blev ansat til at arbejde i udviklingsafdelingen, da Niklas var 2 år gammel. Niklas kom på fabrikken som barn, og senere talte de så meget om arbejdet, at han kunne have fremstillet stenuld allerede i en alder af 15 år. Nu har Niklas, der er 50, opbygget hele sin karriere i Parocs forsknings- og udviklingsafdeling.
"Fabrikspersonalets færdigheder er utroligt vigtige. Det kræver mange års erfaring at lære, hvordan man betjenter en elektrisk smelteovn effektivt", siger Niklas Bergman.

Nøjagtig vejning og dosering af råmaterialet – natursten og genanvendeligt affald, der er egnet til genbrug – er en omhyggelig opgave. Stenuldsfibrenes kemiske sammensætning er underlagt strenge kriterier.

Niklas Bergman fremhæver, at der altid er nogen, der overvåger produktionen døgnet rundt. Det er mere besværligt og dyrere end at bruge en traditionel kupolovn, og det er grunden til, at brugen af den kun er steget rundt om i verden de seneste år.

Men det er jo sådan, nye innovationer kommer frem. PAROC^® Natura Lana er et fremragende eksempel på resultaterne af banebrydende arbejde.