Bag tallene – hvor bæredygtig er stenuld?

Ansvarsverdenen bygger på tal. Mere specifikt bygger den på år og procentsatser, der måler det fælles arbejde for at overvinde klimaforandringerne. Det er tal, der kan være ret hensynsløse.

I EU tegner bygninger sig for ca. 40 % af det samlede energiforbrug i unionen. Bygninger tegner sig også for mere end en tredjedel af udledningen af drivhusgasser. I Finland har CFCI (Confederation of Finnish Construction Industries) f.eks. beregnet, at det byggede miljø genererer 17,1 millioner tons kuldioxid årligt. Det er meget mere end det, som f.eks. transportsektoren udleder.

Men der er bedre og lidt mere optimistiske tal. EU har opstillet som mål, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Planen er som minimum at halvere udledningerne inden 2030.

Owens Corning Paroc har påtaget sig at bidrage til, at dette mål kan nås.

Der er et andet tal, der er vigtigt for disse mål. Forholdet 1:200. Baseret på en undersøgelse* fra Eurima (The European Insulation Manufacturers Association) sammenfattes det, der er vigtigt: for hvert ton CO₂, der dannes under fremstilling af stenuld, hindres ca. 200 tons CO₂ i at slippe ud over en periode på 50 år. Så meget forbedrer isolering energieffektiviteten i bygninger.

Tallene 1 og 200 er begge vigtige, når det gælder klimaforandringer.

Lad os begynde med den store del af forholdet, tallet 200. Ifølge mange eksperter er det afgørende for arbejdet med at nå målet om et klimaneutralt Europa.

Mineraluld, såsom PAROC Stenuld, er det mest anvendte isoleringsmateriale i Europa. Owens Corning Parocs materialer er gennemprøvede og er brandsikre, bæredygtige, genanvendelige, lydabsorberende og fugtbestandige.

De skaber en klimaskærm, der omslutter bygningens vægge og tag og dermed drastisk mindsker den energi, der er nødvendig til opvarmning, køling og brug.

Ordet "drastisk" kan måske lyde som en overdrivelse, men tallene taler for sig selv. Eurima (European Insulation Manufacturers Association) henviser til en undersøgelse ** foretaget af Material Economics, der påpeger, at 85 % af de udledninger af drivhusgasser, der genereres af den europæiske bygningsmasse, kommer fra den energi, der er nødvendig til opvarmning, køling og brug. Med bedre isolering ville bygningerne forbruge væsentligt mindre energi og generere betydeligt mindre udledning.

Den gode nyhed er, at vi er godt på vej på dette område med nye bygninger og dem, der er blevet bygget de seneste år. I en række lande som Finland og Sverige skal nye bygninger opfylde strenge kriterier for energieffektivitet.

Men ikke alle huse i Europa er nye. EU-Kommissionen har beregnet, at 85 % af bygningerne i EU blev bygget for mere end 20 år siden, hvor kravene til energieffektivitet ikke var så strenge som i dag. Det betyder, at der er millioner og atter millioner af huse, hvor energien forsvinder ud gennem vægge og tag.

Det har vi heldigvis en løsning på: renovering af gamle bygninger og efterisolering for at opfylde dagens krav til holdbart isoleringsmateriale af høj kvalitet.

EU-Kommissionen præsenterede sin Renovationsbølge, en strategi til forbedring af bygningers energieffektivitet, i oktober 2020. Den omfattende strategi vil fordoble renoveringstempoet og blandt andet sikre, at renoveringer fører til bedre energieffektivitet.

Det er nødvendigt med både investeringer og incitament. Eurima siger i sit holdningsdokument, at hvis renoveringen af gamle bygninger i Europa fortsætter med det nuværende årlige tempo på en procent, ville det tage hundrede år, før det byggede miljø når CO₂-neutralitet.

Men hvad så med det andet tal i forholdet, tallet et, der angiver den mængde CO2, der i øjeblikket genereres ved fremstillingen af mineraluld? Er det virkelig noget, der er værd at tænke på, eftersom fordelene opvejer ulemperne flere gange? Hver PAROC®-isoleringsplade er en del af løsningen i kampen mod klimaforandringerne.

– Selvfølgelig er det det, siger Beatrice Hallén, bæredygtighedschef hos Owens Corning Insulation Europe og Paroc.

– Hvis det lykkes os at halvere tallet et, vil forholdet mellem fremstilling af mineraluld og de emissionsbesparelser, der kan opnås, i stedet blive 1:400. Vi arbejder målrettet på, at vores produktionsproces skal udlede mindst mulig kuldioxid. Vi mener, at enhver handling gør en forskel i kampen mod klimaforandringer.

Et godt eksempel på en sådan handling er PAROC Natura, et CO₂-neutralt stenuldsisoleringsprodukt, der forventes at være på markedet i 2021.

Det fremstilles med en smelteteknologi med lave CO₂-udledninger, grøn strøm, genanvendt affaldsmateriale og ny teknologi. Ved derefter at kompensere for de resterende ækvivalenter for CO₂-udledning har Owens Corning Paroc skabt et helt CO₂-neutralt isoleringsprodukt.

Stenuld fremstilles i en energieffektiv proces, der, alt efter hvilket brændstof og hvilken teknologi der anvendes, udleder CO2 under produktionen. I forhold til en bygnings samlede CO2-aftryk er effekten af forskellige isoleringsmaterialer meget begrænset, men Owens Corning Paroc vil stadig have tallene yderligere ned.

Hvad er da nødvendigt for at halvere de udledninger, som fremstillingen af mineraluld genererer, og i sidste ende helt eliminere udledningerne?

Først og fremmest er man nødt til at investere i ny teknologi og den cirkulære økonomi, siger Mats Björs, CEO hos Swedisol (brancheorganisationen for førende mineraluldsproducenter i Sverige).

– Sammenlignet med konkurrerende materialer har mineraluld den fordel, at den kan genindvindes og bruges på så mange forskellige måder. Andre isoleringsmaterialer, såsom træfiberisolering og plastisolering, kan kun genindvindes ved at brænde det og genvinde energien. Fremkomsten af en cirkulær økonomi er fantastisk for mineraluldsisolering.

Björs tanker er i tråd med det berømte citat fra den franske præsident Emmanuel Macron, om at "når man af og til træffer et valg, skal man kunne have mere end to ting i hovedet på samme tid" – eller et par tal.

– Stenuld er et fremragende isoleringsmateriale, der gør, at bygninger ikke kun bliver ekstremt energieffektive, men også brandsikre. Dette er noget, der er unikt for stenuld. Da stenuld også afgiver minimale udledninger under produktionen, er den praktisk talt uovertruffen.


Pekka Vuorinen, chef for Miljø og energi hos CFC (Confederation of Finnish Construction Industries) blev også interviewet til denne artikel.

 

* Eurima (2013), Mineral Wool – Putting Natural Resources to Work for the Benefit of our Planet
** Material Economics (2018), The Circular Economy: A powerful force for climate mitigation