Paroc lancerer ambitiøse bæredygtighedsmål

22 dec 2020

Paroc lancerer ambitiøse bæredygtighedsmål

Paroc producerer stenuldsisolering og engagerer sig i at designe og tilbyde produkter med et lille kulstof-fodaftryk og halvere CO2-emissionerne 2030.

Stenuldsisoleringsproducenten Paroc er en del af selskabet Owens Corning, som er inkluderet i Fortune 500 og Dow Jones' bæredygtighedsindeks. Virksomheden har lanceret en ny bæredygtighedsstrategi og formuleret mål for den nærmeste fremtid. Disse ambitiøse mål, som er i overensstemmelse med Owens Cornings bæredygtighedsmål, omfatter en fordobling af den positive effekt af Parocs produkter og en halvering af de negative virkninger af Parocs aktiviteter.

I praksis betyder det, at Paroc stræber mod at reducere CO2-emissionerne med 50 %, reducere brugen af plast med 30 % og lukke kredsløbet ved, at intet affald forlader anlæggene fra og med 2030. 

For at nå målene vil Paroc også udvide brugen af Rewools genbrugsløsning for kundeaffald og udvikle og tilbyde nye produkter med et lille kulstof-fodaftryk. Et konkret eksempel på dette arbejde er lanceringen af den nye CO2-neutrale produktserie Paroc Natura i begyndelsen af 2021.

"Paroc beskæftiger sig med energieffektivitet. For hvert ton CO2, der udledes under produktionen af stenuld, spares der ca. 200 ton CO2 takket være stenuldens termiske isoleringsegenskaber over en periode på 50 år. Det betyder ikke, at vi er tilfredse. Vi ønsker at vende hver en sten for at finde nye måder til at gøre vores generelle fodaftryk så lille som muligt", siger Beatrice Hallén, Sustainability Leader hos Owens Corning Insulation Europe. 

 
Beatrice Hallén, Sustainability Leader, Paroc Owens Corning

Beatrice Hallén, Sustainability Leader hos Owens Corning Insulation Europe

"Vi vil gerne gå forrest i udviklingen af bæredygtige bygninger sammen med vores kunder. Vi ønsker også at designe vores produkter og løsninger med henblik på genvinding og genbrug. For os handler bæredygtighed om at opfylde nutidens behov og samtidig gøre verden til et bedre sted i fremtiden", siger Beatrice Hallén.