Interaktiv projekteringshjælp til akustik inden for teknisk isolering

20 maj 2020
Vi har samlet lydabsorptionsværdierne for vores produkter til VVS, procesindustrien og marinesektoren på ét sted, så det er nemt at gennemse og søge i dem. Filen er interaktiv, hvilket gør det nemt at navigere mellem data og diagrammer for de forskellige produkter.
Download Projekteringshjælp til akustik inden for teknisk isolering >

Effektiv lyddæmpning er en vigtig faktor, når man skal skabe behagelige bolig- og arbejdsmiljøer. PAROC-produkter anvendes i mange løsninger til ventilationsudstyr og lyddæmpere. Takket være stenuldens porøse fiberstruktur og optimale densitet er vores produkter ideelle til lyddæmpende løsninger, hvor deres lydabsorberende egenskaber kommer til deres ret. For eksempel på et krydstogtskib er den rette lydisolering afgørende for et behageligt passagermiljø.

Moderne VVS-systemer og industriudstyr skal isoleres med et produkt, der giver såvel god varmeisolering som brandsikring og lyddæmpning, hvor det er nødvendigt. Her er Projekteringshjælp til akustik inden for teknisk isolering meget nyttig for professionelle brugere, konsulenter og konstruktører, når det gælder om at vælge det rette produkt.
 
Hvordan fungerer vejledningen?
Produkterne er sorteret efter anvendelsesområde. For at se det diagram, der er knyttet til et produkt, skal du blot klikke på produktets navn for at gå direkte til siden med den tilhørende graf. For at gå tilbage til listen over produkter skal du blot klikke på knappen "Back to list of products". For at fortsætte med at søge i materialet kan du klikke på "Back to contents" for at gå tilbage til starten af dokumentet. Knappen "Back to contents" findes på hver side, så du når som helst kan gå tilbage til indholdsfortegnelsen og søge efter de grafer og diagrammer, du skal bruge. 

I videoen kan du se, hvordan vejledningen er opbygget: