Regn med Teknisk Isolering fra Paroc

12 apr 2013

Paroc, en af Europas førende producenter af stenuldsprodukter til bl.a. teknisk isolering, lancerer nu PAROC Calculus, et nyt hjælpemiddel til beregning af varmeisolering af rør, kanaler, tanke m.v. Calculus er latin og betyder "en lille sten, man kan regne med" – et passende navn til et beregningsprogram for stenuldsisolering.

Beregningsprogram Teknisk Isolering

Ved projektering af installationer i både boliger og industri kræves der i dag løsninger, som både er energieffektive og værner om miljøet. Med PAROC Calculus kan du beregne optimale løsninger til teknisk isolering. Programmet beregner varmetab, ydertemperatur og temperaturfald i rør, ventilationskanaler og tanke i overensstemmelse med EN ISO 12241.

Calculus har en grænseflade, der gør det nemt for brugeren af programmet at komme i gang. I programmet er det muligt at uploade en intern egen produktdatabase og gemme beregninger for hele projektet.

Calculus leveres i to versioner – en webbaseret udgave og en version til download med forøget funktionalitet.

PAROC Calculus er tilgængelig til brug på www.paroc.dk/vaerktoejer-dokumenter/beregningsenheder
Versionen til download er tilgængelig på adressen: http://85.76.241.40