PAROC FAS B – Årets produkt 2012 i Litauen

05 feb 2013
Algirdas Butkevičius (til højre), Jonas Liubertas, Robertas Dargis - Formand for Lithuanian Confederation of IndustrialistsJonas Liubertas, direktør for UAB Paroc, fik en guldmedalje for pudspladen PAROC FAS B i konkurrencen om Årets produkt 2012 i Litauen. Konkurrencen anses for at være Litauens vigtigste virksomhedsevent. Litauens premierminister Algirdas Butkevičius lykønskede vinderne og uddelte priserne.

Formålet med denne årligt tilbagevendende konkurrence er at højne kvaliteten af og fremme konkurrenceevnen for litauiske produkter samt at præsentere landets industriproduktion, varer og tjenester for et internationalt publikum. I alt 80 virksomheder fra 15 forskellige brancher var nomineret i konkurrencen om Årets produkt i Litauen. De nominerede virksomheders produkter blev bedømt af eksperter fra forskellige branche- og erhvervsorganisationer.

Litauens premierminister Algirdas Butkevičius var tilfreds med, at antallet af deltagere stiger år for år. Det gælder særligt dette år, hvor små og mellemstore virksomheder også er begyndt at deltage.

Jonas Liubertas var også meget tilfreds, da han modtog udmærkelsen fra den litauiske premierminister.

"Jeg er meget stolt over prisen og ser det som en velfortjent bekræftelse på Parocs engagement. Vi fortsætter med vores forbedringsarbejde og er overbeviste om, at vores produkter vil bidrage til fremgang for den litauiske fremstillingsindustri og teknologi fremover", sagde han i sin takketale.

PAROC FAS B er meget udbredt i Litauen takket være sin store anvendelighed. PAROC FAS B anvendes både til isolering af nye bygninger og til renovering. PAROC FAS B er eksempelvis blevet anvendt som isoleringsmateriale i den ni etager høje beboelsesejendom Konarskio butai i centrum af Vilnius, på et sygehus i Akmenė samt i fleretagersejendomme i Klaipėda.

Kort om PAROC FAS B

PAROC FAS B er en ikke-brændbar (EN ISO 1182) isoleringsplade af stenuld med fremragende termiske egenskaber, som er beregnet til tyndpudsede facader på nye bygninger og til renovering. Pladen er fugtsikker og reagerer ikke på temperaturændringer. Ved hjælp af tyndpudsplader er det muligt at lave et jævnt underlag til tyndpuds, hvis den bærende væg er ujævn. Fordelen er også bedre lydisolering og øget brandbestandighed til ydervægge. Produktets varmeledningsevne er λD 0,036 W/mK (EN 13162).