Husproducent, Götene, Sverige

Det gamle produktionslokale, som blev bygget i slutningen af 1960'erne, har Götenehus tidligere delt med en anden virksomhed. Siden den anden virksomhed valgte at indstille sine aktiviteter i begyndelsen af 2016, har Götenehus løbende renoveret lokalet, samtidig med at den normale produktion blev opretholdt.

Virksomheden beskæftiger sig med tilskæring af materialer samt fremstilling af ydertage, ydervægge og indervægge i træ. Da støjniveauet er højt, var det yderst vigtigt at finde frem til en velfungerende akustikløsning. Valget faldt på PARAFON Buller 1200x1200x50 (natur). 

Produkter:

PARAFON Buller

Det er vigtigt med en god akustikløsning i et støjende arbejdsmiljø

Fremstilling af elementer til træhuse er en støjende proces på grund af larm fra blandt andet sømpistoler og skæremaskiner. I produktionslokalet, som er 110 meter langt og 30 meter bredt, arbejder i øjeblikket omkring 15 personer. Det var vigtigt for Götenehus at dæmpe lyden i lokalet så meget som muligt. På den ene halvdel af loftet var der tidligere monteret en naturfarvet plade fra Paroc, PARAFON Buller, og virksomheden valgte derfor at fortsætte med samme produkt på den resterende halvdel. Loftet er monteret med hvide spændeskiver og skruer.

- Vi monterede loftet i april 2016, fortæller Niclas Appelqvist, som er sjakbajs hos B&L Lund.

De begyndte med at rense lokalet for alt, hvad der hørte til den tidligere virksomhed. Løftegrej, lakeringskabiner, vægge m.m. blev fjernet for at skabe et stort friareal.

- Vi reparerede det gamle gulv og monterede Buller-pladerne fra Paroc i loftet. Götenehus har samme loftstype i samtlige haller.

Nicklas Svensson, produktionschef hos Götenehus, har talt med personalet, der arbejdede i de gamle haller, mens de blev renoveret. 

- Før de støjdæmpende plader blev monteret, var der et ekstremt højt støjniveau. Efter at loftet blev sat op, er akustikken blevet betydeligt bedre. 

Før de støjdæmpende plader blev monteret, var der et ekstremt højt støjniveau. Efter at loftet blev sat op, er akustikken blevet betydeligt bedre. 

Projektoplysninger

År 2016
Land Sverige
Adresse Kraftgatan 1
Postnummer og by 533 21 Götene
Entreprenør

Content is blocked

In order to see this content you need to allow cookies.