Arkitektfirma, Gävle, Sverige

Skoog Arkitekter har eksisteret siden 1989. Firmaet har sin base i Gävle og driver først og fremmest sin virksomhed i nærområdet, men har også opgaver i andre dele af Sverige. Opgaverne spænder over boliger, kontorer, industri, indretning osv.

Efter i 20 år at have haft til huse i en villa fra århundredeskiftet lige uden for bykernen flytter arkitektfirmaet ved årsskiftet 2017/2018 til et mere hensigtsmæssigt kontor i et ombygget industrilokale.

I det største konferencerum har arkitektfirmaet valgt det nye produkt PARAFON Step for Grids. En innovativ løsning, hvor kreativitet og funktion følges ad på den bedst tænkelige måde. 

Anvendte produkter:
PARAFON Step for Grids i et konferencerum 
 

Nyt kontor i gammel industribygning - En blanding af industriel atmosfære og hygge 

Det nye lokale er ca. 430 m2 i ét plan. For Skoog Arkitekter var den fem meter høje loftshøjde en vigtig parameter ved valget af lokale. Det store rum i det, der tidligere har været et fabrikslokale, er bevaret. I det store rum er der skabt mindre rum. Tanken med dette er, at rummene skal opleves som selvstændige enheder i den store sammenhæng.

-Der er en industriel atmosfære med synlige installationer og rustne stålbjælker i loftet blandet med en hyggelig stemning, der afspejles i materialevalg, belysning og møbler. En gennemgående idé med de nye lokaler er at variere byggematerialer og tekniske løsninger fortæller Jenny Karlsson-Lindberg, en af indretningsarkitekterne, der har designet det nye kontor. 

- Det bliver til stor hjælp, at vi nu kan vise vores kunder idéer om f.eks. overflader og udformning "live". Ved at montere PARAFON Step for Grids i vores store konferencerum kan vi vise et produkt, som er en nyskabende måde at udforme et traditionelt loftssystem på.

 

Et loft, der bliver en del af indretningen

Hvis man har mulighed for det, skal man udnytte loftet, så det bliver en vigtig del af indretningen, mener arkitekten Johan Olsson, Bornstein Lyckefors. Selv bryder han sig ikke om at blive fastlåst af standardiserede løsninger.

- Jeg vil gerne have frihed til at kunne vælge mellem forskellige materialer, farver, former og endda bærende konstruktioner, uden at omkostningerne stiger drastisk. 

Gennem et samarbejde med Paroc fik Bornstein Lyckefors mulighed for at forene funktion og form, da de udviklede idéen til PARAFON Step, et akustikkoncept, hvor det er muligt selv at bestemme design og farve. En kombination af forskellige tykkelser og formater gør, at man får et dynamisk og unikt akustikloft.

 

Tilpasset til sænkede lofter

Andreas Lyckefors hos Bornstein Lyckefors siger, at udviklingen af konceptet – det nye PARAFON Step for Grids – bygger på samme idé. Forskellen er, at det nye produkt er tilpasset til sænkede lofter. Det gør produktet anvendeligt i de fleste miljøer.

- Vi har længe savnet et brugbart produkt, der fungerer til sænkede standardlofter og kombinerer god akustik, brandegenskaber og frihed i udformningen. Ofte river vi bare loftet ned. Men med Step for Grids er det muligt at skabe noget inden for rammerne af standarder, budget og vores egne høje forventninger til slutresultatet. 

 

"Step for Grids har godt af at blive oplevet live"

Kollegaen Johan Olsson synes, at det er ekstra sjovt, at et arkitektfirma har valgt at tegne et loft med Step for Grids i sit eget kontormiljø.

- Step for Grids har godt af at blive oplevet live, hvis man skal forstå effekten af loftet, og hvordan de forskellige loftsplader danner et mønster. Hvem er bedre egnet end arkitekter til at promovere et produkt, og det bliver jo heller ikke dårligere af, at de anvender det i deres eget loft! 

 

Virkningsfuldt loft og god akustik

Johan Lingblom, Takringen Akustikbyggen, er nærmest lyrisk, når han beskriver Skoog Arkitekters nye lokaler.

- Du bliver mødt af en gammel firkantet "industriel metalkasse", der ligger i den indre havn i Gävle som nabo til Gasklockornas lystbådehavn og værftet Gävle Varv. Men når du træder indenfor, overraskes du af en rigtig wow-følelse. Utrolig flot!

I loftet i arkitektfirmaets store konferencerum har Akustikbyggen monteret PARAFON Step for Grids.

- Step-pladerne er 18, 34 og 50 millimeter tykke. De installeres i en smal 15 mm bred bærende konstruktion. I dette tilfælde er et lige antal dele af de forskellige tykkelser monteret i et uregelmæssigt mønster. Den farve, som arkitektfirmaet har valgt, er en mørk gråbrun farve, som man godt kan sige minder om kakao, og både plader og bærende konstruktion har samme farve. Det er rigtig flot, især kombineret med den over tre meter lange specialbyggede loftslampe, der rammer en lignende farveskala. Der sidder man godt med udsigt gennem panoramavinduet ud mod åen. 

- Step-loftet er en absorbent i A-klasse. Akustikken er utrolig god, og monteringen er gået rigtig nemt.

Projektoplysninger

Kategori
  • Akustik
År 2018
Land Sweden
Adresse Vallbacksgatan 3
Postnummer og by 802 53 Gävle
Arkitekt Johan Skoog Arkitekter
Entreprenør

Content is blocked

In order to see this content you need to allow cookies.