Kvaliteten af indemiljøet bliver en stadig vigtigere faktor for vores almene trivsel. Et vigtigt aspekt af indemiljøet er lydmiljøet. Akustikken i et rum påvirker os mennesker på mange forskellige måder, og studier viser en tydelig sammenhæng mellem støjeksponering og forskellige helbredseffekter. Der er mere fokus end nogensinde på vigtigheden af 
et godt lydmiljø. Efterspørgslen efter gode og flotte akustikprodukter er stigende, både til offentlige miljøer og til private boliger. Velkommen til vores verden af lofter!

Loftet spiller måske ikke ligefrem hovedrollen i et rum. Det er sjældent det, man lægger mærke til først. Vægge og gulve påkalder sig ofte mere opmærksomhed, og det gør selve indretningen i den grad også. Men med kreative og innovative loftsløsninger rettes blikket i stigende grad opad i stedet for fremad eller nedad. Giv det æstetiske udtryk et løft, samtidig med at du sænker lydniveauet!

Lydabsorbenter og loftsplader hjælper dig med at skabe et behageligt arbejdsmiljø og en god rumakustik. Mange går efter hvide standardprodukter, men der findes også andre, mere interessante løsninger. Du kan for eksempel vælge mellem forskellige hvide nuancer eller helt selv bestemme farve og design. Skab interessante lofter! Leg med farver, formater og niveauer. Eller hvorfor ikke kombinere forskellige typer af produkter og monteringsmåder? Måske skal lydabsorbenterne hænge adskilt fra hinanden? Hvis det ikke kan lade sig gøre at lave en heldækkende loftsløsning, kan lodret hængende  bafler være en god løsning. På den måde bevares rummets volumen, samtidig med at løsningen bliver mere spændende rent æstetisk. 

Mulighederne er mange. Flere end du tror. Ret blikket opad – mod et loft, der både fanger lyden og din interesse!