De høje temperaturer og den særlige konstruktion af kedler på kraftværker sammen med behovet for at opnå optimal effektivitet for hele processen, stiller en række høje krav til isoleringsløsningerne.

Kedlen og isoleringsløsningerne skal give plads til varmeudvidelse. Kedlens skal og rørledninger bevæger sig konstant på grund af varmeudvidelse og vibrationer. Udstyret, der er tilsluttet kedlen, f.eks. brændere og blæsere, skaber vibrationer. Ud over de meget høje temperaturer i kedlen kan temperaturerne også variere i de øvrige dele af konstruktionen.

Den rette isoleringsløsning mindsker varmetabet i kedlen og forhindrer overophedning af kedelrummet, hvilket øger kedlens effektivitet. Udform isoleringsløsningen efter kedeltypen og kedelproducentens specifikationer. I henhold til standarderne skal kedler isoleres med to til tre lag isolering, og isoleringstykkelsen bør sammenlagt være 200-300 mm. Når kedlen startes første gang efter afslutning af isoleringsarbejdet, bør temperaturen i kedlen ikke få lov til at stige med mere end 50 °C i timen.

Fordelene ved Parocs kedelisolering: 

  • God isoleringsevne og trykstyrke ved høje temperaturer.
  • Isoleringen bevarer sin fleksibilitet også ved store temperatursvingninger.
  • Højeffektiv isolering i flerlagsmontage.