Lange spændvidder med PAROC sandwichelementerOverlegne materielle egenskaber og AST (Advanced Structural Technology) gør PAROC elementer holdbare og stive, så de tåler høje belastninger. Ved byggeri indebærer dette lange spændvidder – en vigtig fordel inden for byggeri i dag.

Underlagets udformning afgør normalt bygningens udseende. Optimér dine konstruktioner med PAROC elementer. Elementernes overlegne styrke gør, at du kan anvende maksimale spændvidder. Normalt anvendes PAROC elementer som enkeltfeltkonstruktioner, men flerfeltkonstruktioner er mulige. Spændviddedimensioneringen for PAROC elementer er baseret på standarden EN 14509.

Ved dimensionering af PAROC elementer skal du tage højde for huller til døre og vinduer og gennemføringer til rør og andre åbninger i beregningen. De kan svække elementets styrke. Spændvidden kan også være begrænset i brandklassificerede konstruktioner.

Anvend dimensioneringskurverne i Projekteringsvejledningen til at dimensionere spændvidderne. Beregn belastningerne iht. følgende:

Ydervægge

Beregn den faktiske vindbelastning. Ved dimensionering skal du også tage højde for partialkoefficienter og formfaktorer iht. nationale bestemmelser.

Indervægge

Beregn den faktiske vindbelastning. Ved dimensionering skal du også tage højde for partialkoefficienter og formfaktorer iht. nationale bestemmelser. Sørg for, at belastningen er mindst 0,5 kN/m2, da indervægge ofte udsættes for højest belastning under montagefasen, når elementerne flyttes og håndteres på stedet.

Flerfeltsvægge

Beregn den faktiske vindbelastning. Ved dimensionering skal du også tage højde for partialkoefficienter og formfaktorer iht. nationale bestemmelser. Sørg for, at belastningen er mindst 0,5 kN/m2, da indervægge ofte udsættes for højest belastning under montagefasen, når elementerne flyttes og håndteres på stedet.  

Lofter

Lofter er inddelt i to forskellige typer: ikke gangbare og gangbare.

  • Dimensionér gangbare lofter til elementets egenvægt og eventuelle belastninger fra ophæng i elementet. Gå ikke på disse lofter efter montagen, og anvend ikke lofterne som støtte for udstyr, kanaler eller lignende.
  • Dimensionér gangbare lofter til elementets egenvægt, punktbelastning for fodtrafik og en jævnt fordelt servicebelastning på 25 kg/m2, hvis der ikke er andre tilgængelige belastningsoplysninger.