Generel information om brand


Brandsikkerhed i bygninger er et af de grundlæggende krav til byggevarer i EU's Byggevareforordning, CPR.

Brandsikkerhed i bygninger handler primært om personsikkerhed, men vedrører også beskyttelse af materielle værdier. Data fra brandulykker viser, at røg og giftige gasser forårsager flest dødsfald. Røg og giftige gasser slår ihjel, længe før temperaturen er steget eller der udvikles flammer. Derfor er det vigtigste konstruktionskrav, set fra et perspektiv om personsikkerhed, at bygninger opføres og indrettes, så personer i bygningen kan bringe sig i sikkerhed, og så redningsberedskabet har indsatsmulighed i tilfælde af brand. 

 

Brand

 

Der kræves tre faktorer, for at en bygningsbrand udvikles: ilt, brændbart materiale (brændstof) og energi (varme). Normalt er der adgang til både brændbart materiale og ilt. Den tredje faktor, energi, kan opstå ved uforsigtig brug af f.eks. ild, gnister eller en cigaret. For at forhindre en forbrændingsproces skal mindst en af de tre dele i brandtrekanten fjernes.

Hvis branden afgiver varmeenergi hurtigere, end denne kan forlade det brandramte rum, vil temperaturen i rummet hurtigt øges. En overtænding sker, når der er akkumuleret tilstrækkelig varmeenergi. Branden går derefter fra vækstfasen til en fuldt udviklet brand. Når dette sker, spredes branden til alle brændbare overflader i rummet, og flammer går ud gennem åbninger i rummet. På dette tidspunkt, er der ingen overlevende i rummet.

Det vigtigste, set fra et overtændingsperspektiv, er at kontrollere materialernes varmeudvikling. 

Brandforløb

Hvis man studerer de forskellige trin i en brand, kan man se tre forskellige faser.

Brand faser 

I brandens første fase (antændelse) kan vi se, at materialernes egenskaber spiller en meget vigtig rolle. Materialer med god brandmodstandsevne giver ikke næring til branden, og det gør, at mennesker har længere tid til at forlade rummet. Materialets røgproducerende egenskaber skal også tages med i overvejelserne; giftige gasser og dårlig sigtbarhed kan dræbe, inden branden er fuldt udviklet. Produkter med god brandmodstandsevne afgiver ingen giftige gasser eller røg.
I brandens anden fase (flammefasen) spiller de omgivende konstruktioners brandmodstandsevne en vigtig rolle for at forhindre, at branden spreder sig. Denne fase varer, så længe der er brændbare materialer til stede.
Den tredje fase (afkølingsfasen) starter, når alle brændbare materialer er brændt op.

Fra antændelse til fuldt udviklet brand.

Brandforløb 

En typisk husbrand kan starte med en ulmebrand, der kan ulme i timevis, før den blusser op. Efter antændelse stiger temperaturen hurtigt. Når røggastemperaturen når omkring 500-600 ⁰C, er varmestrålingen så høj, at alle brændbare overflader i rummet antændes, hvilket forårsager overtænding. I moderne lejligheder tager et brandforløb normalt 3-5 minutter fra antændelse (udvikling af flammer og røg) til overtænding, hvis branden ikke dør ud på grund af iltmangel. Efter overtændingen er gået over til en fuldt udviklet brand, kan temperaturen stige til 1.000 til 1.200 ⁰C.

Billedet til venstre viser en brandudviklingsfase over tid og temperatur, og hvordan forskellige materialer påvirkes.

Brandsikring

Hvis en bygning brænder, kan det føre til store skader på ejendommen samt dødsfald. Brandskader udgør omkring halvdelen af forsikringsselskabernes samlede udbetalinger. Vandskader står for ca. 30 % og indbrud for 20 % af de årlige forsikringskrav. Både bygningerne og deres indhold bidrager til spredning af brand. Hvis man har en effektiv brandsikring, sænkes risikoen for brandspredning markant.  (Kilde: https://www.fkl.fi/materiaalipankki/esitysaineistot/Dokumentit/Vahinkotietoja_2013.ppt)

Brandbeskyttelse i en bygning er inddelt i passiv og aktiv brandsikring.

Passiv brandsikring er normalt indbygget i selve konstruktionen og sikrer, at bygningen kan modstå brand i en foreskreven periode. Formålet er at sikre konstruktionen og brugerne af bygningen i tilfælde af brand ved at:

  • Begrænse eller forhindre intern og ekstern brand- og røgspredning. 
  • Bibeholde bygningens stabilitet. 
  • Sikre flugtvejene for bygningens brugere.

Følgende elementer betragtes som passive brandsikringstiltag:

  • sikkerhedsafstand fra branden til andre bygninger på samme grund eller til naboskel. 
  • udvendige overflader på vægge og tag, der begrænser brandspredningen. 
  • inddeling i brandmæssige enheder (brandsektioner og brandceller) samt brandadskillende bygningsdele. 
  • indvendige overflader på vægge, lofter og gulve, der begrænser brandspredningen. 
  • gennemføringer i brandadskillende bygningsdele (branddøre og gennemføringer til installationer m.m.). 
  • bærende bygningsdele.

Valget af byggematerialer, og hvordan materialerne anvendes for at levere det nødvendige niveau af passiv brandsikring, afhænger af to faktorer – hvordan materialerne reagerer på brand og/eller deres brandmodstandsevne.

Aktive brandsikringstiltag er kendetegnende ved, at de skal aktiveres af brand eller af personer. Afhængigt af anvendelse af et bygningsafsnit kan der være forskellige krav til brandtekniske installationer. Brandtekniske installationer skal udføres, kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele deres eller bygningens levetid. Aktiv brandsikring giver normalt signal om brand til andre brandsikringstiltag, til personer i bygningen og/eller til redningsberedskabet.

Eksempler på aktive brandsikringstiltag:

  • automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) 
  • evakueringsalarmer 
  • røgalarmer 
  • automatiske slukningsanlæg 
  • røgventilation 
  • dørlukningsanlæg 
  • ventilationsbrandsikring (dæmpere)
Læs mere

PAROC PROTECTION beskytter mod brand
Læs mere om isoleringen, som beskytter mod brand.