Skandionklinken, Uppsala, Sverige

Skandionkliniken er Nordens første kræftklinik, hvor man behandler med protoner. I tilslutning til klinikken er der bygget et patienthotel med 86 dobbeltværelser. Syv svenske landsting står sammen med ejendomsselskabet Akademiska Hus bag dette unikke projekt. Klinikken åbner i løbet af 2015 og skal indledningsvis behandle cirka tusinde patienter om året.

Løsningen med Paroc Built-on sandwichelementer passede fremragende til Skandionkliniken, eftersom det er en let konstruktion med meget høj holdbarhed og derfor et godt underlag til den perforerede kassettefacade i aluminium.

Parocs sandwichelementer kan takket være den glatte overflade nemt bruges til at montere og bære en beklædning på op til 45 kilo per kvadratmeter. Eftersom elementerne er ikke-brændbare, får bygningen også en rigtig god passiv brandsikring, og det er jo ekstra godt netop i dette tilfælde.

Prisbelønnet

Juryen ved PLÅT15 blev imponeret over facadens lyse, lette og optimistiske udstråling, som også lever op til de høje krav til sikkerhed.

– Bag den mønsterperforerede aluminiumsplade skjuler hotelfacadens egentlige klimabeskyttelse sig, og det er en Paroc-facade, fortæller Carl-Fredrik Danielsson, som er arkitekt hos Link Arkitektur.

– Paroc-elementernes tynde, udenpå liggende metalplade bærer desuden den udkragende aluminiumspladefacade. Dette gjorde vores arbejde nemmere, da vi ikke behøvede at indtegne noget supplerende bæresystem til de udkragende aluminiumsplader, fortæller Carl-Fredrik.

Anvendte produkter:

Paroc Sandwichelementer

Paroc Built-On

Projektoplysninger

Kategori Sandwichelementer
År 2015
Land Sweden
Adresse Artillerigatan 2
Postnummer og by Uppsala
Arkitekt Link Arkitektur
Entreprenør NCC