Restaurant Spisa Matbar, Göteborg, Sverige

Spisa Matbar i Göteborg henter inspirationen til sin menu fra Middelhavet og kombinerer dette med en enkel, men rustik indretning. I en fyldt restaurant med skønt barmiljø er det en udfordring at holde lydniveauet på et niveau, som er tilpas for et normalt samtaleniveau. For at skabe et behageligt lydniveau er lokalets loft beklædt med PARAFON Step. Dette er et nyt koncept inden for akustik til lofter, hvor det er muligt selv at bestemme design og farve. Og fordi akustikpladerne har forskellige niveauer, absorberes lyden bedre, og man får et bedre lydbillede i lokalet.

Anvendte produkter:
PARAFON Step 

Lydbilledet påvirker gæstens helhedsoplevelse

Da Björn Persson bestemte sig for at åbne sin fjerde restaurant i Göteborg, denne gang på Övre Husargatan i Linnéstan, havde han sit koncept klar. Gæsten skulle møde en industriel, men samtidig varm atmosfære. Menuen skulle være en blanding af Middelhavets madkulturer, og baren skulle være placeret i hjertet af lokalet. Han ville have en restaurant, hvor det var lige så naturligt at bestille en syvretters menu som at tage et glas champagne i baren med et par skiver lufttørret skinke eller en velsmagende ost. Der skulle være liv og bevægelse, og alle skulle føle sig velkomne.

– Jeg ved nu efter så mange år i branchen, at det ikke kan nytte at spare på noget. Jeg ved også, at det, man investerer i byggeprocessen, kommer mange gange tilbage på et senere tidspunkt. Et velgennemtænkt koncept og en arkitekt, som forstår og kan udvikle idéer, er afgørende, og så giver materialevalget et sidste touch til helheden. Derfor er jeg ekstra glad for, at Paroc kom med denne nye løsning. Et rigtig godt, lydabsorberende loft, som giver os den der herlige summen og samtidig den atmosfære i lokalet, som vi har efterspurgt, gjorde det nemt for os at vælge Paroc, siger Björn Persson.

Et rigtig godt, lydabsorberende loft, som giver os den der herlige summen og samtidig den atmosfære i lokalet, som vi har efterspurgt, gjorde det nemt for os at vælge Paroc, siger Björn Persson.

Paroc har udarbejdet et nyt koncept inden for akustik til lofter, hvor det er muligt selv at bestemme design og farve. Og fordi akustikpladerne har forskellige niveauer, absorberes lyden bedre, og man får et bedre lydbillede i lokalet.

– Det her er vores første projekt med vores nye koncept, og vi er meget tilfredse. På SPISA har vi monteret akustikpladerne, så de danner et uregelmæssigt mønster, som giver en skøn følelse, samtidig med at vi optimerer akustikeffekten. Arkitekten Johan Olsson, som sammen med kollegerne på Bornstein Lyckefors står bag SPISA's indretningskoncept, valgte en lidt flammet mørkegrøn farve, som gør, at loftet smelter ind i restauranten på en meget hyggelig måde, siger Mikael Jonsson, arkitektansvarlig hos Paroc.

Det her er vores første projekt med vores nye koncept, og vi er meget tilfredse. På SPISA har vi monteret akustikpladerne, så de danner et uregelmæssigt mønster, som giver en skøn følelse, samtidig med at vi optimerer akustikeffekten.

– Det var en udfordring at finde en akustikløsning i vores lokale med en loftshøjde på 4,70 meter, et pudset betongulv og et etageplan. Lydbilledet påvirker gæstens helhedsoplevelse, og derfor er det en afgørende detalje for en restaurant. Der var overhængende risiko for, at lydniveauet skulle blive uacceptabelt, men da vi gik i dialog med Paroc, fandt vi en løsning, som gjorde det muligt for os at bygge præcis, som vi ville, og det blev desuden en indretningsdetalje, som jeg er meget tilfreds med, siger Björn Persson, ejer af den nyåbnede restaurant SPISA i Göteborg.

Lydbilledet påvirker gæstens helhedsoplevelse, og derfor er det en afgørende detalje for en restaurant. Der var overhængende risiko for, at lydniveauet skulle blive uacceptabelt, men da vi gik i dialog med Paroc, fandt vi en løsning, som gjorde det muligt for os at bygge præcis, som vi ville, og det blev desuden en indretningsdetalje, som jeg er meget tilfreds med.

Projektoplysninger

Kategori Akustik
År 2013
Land Sweden
Adresse Övre Husargatan 3
Postnummer og by 411 22 GÖTEBORG
Arkitekt Bornstein Lyckefors