Energieffektivitet

Energieffektivitet

 

Som følge af de hurtige klimaændringer og de stigende energipriser er det vigtigere end nogensinde at forbedre energieffektiviteten i bygninger.

Bygninger har et enormt potentiale for energibesparing. Et meget velisoleret hus bruger f.eks. kun 20 % af den energi, som bruges til at opvarme et almindeligt hus.

Isolering er den absolut vigtigste faktor for at bygge et energieffektivt hus. Isoleringen kan stå for helt op til 75 % af husets samlede potentiale for reducering af energiforbruget, hvilket indebærer ca. 460 millioner ton kuldioxid (CO2) pr. år.
Bygninger opført som lavenergi sparer ikke kun energi, men har også mange andre fordele. Herunder det gode indeklima, som oftest er væsentligt bedre end i ældre bygninger og i bygninger opført på traditionel vis. Et godt indeklima har mange fordele bl.a. medvirker det til beboerne har mindre sygdom, større velvære og bedre koncentrationsevne. Ved at spare energi bliver man desuden mindre sårbar overfor energiimport fra ustabile områder og for stigende energipriser.

Energieffektive huse deles op i flere kategorier. I Danmark har Bygningsreglement 2010 (BR10) to officielle definitioner på lavenergibygninger. Der findes en lavenergibygning klasse 2015 og i august 2011 blev en bygningsklasse 2020 indført, hvor der foruden energirammekravet også er flere supplerende krav, som skal være opfyldt bl.a. indføres et krav om dokumentation af temperaturforholdene om sommeren i kritiske rum. Ligeledes stilles krav til dagslys i bygninger, der opføres efter 2020-klassen. På markedet findes der andre kategorier af energieffektive huse fx passivhuse, plusenergihuse, aktivhuse, Bolig+ huse og CO2-neutralt byggeri. Plusenergibygninger, som i nogle sammenhænge kaldes aktivhuse, er et forholdsvis nyt begreb. Hovedideen er, at bygningen på årsbasis skal producere mere energi, end den selv bruger. Der er endnu ikke fastsat specifikke krav til plusenergibygninger. CO2-neutralt byggeri er et begreb, som er dukket op den sidste tid, især internationalt.


Klimaskærmen på energieffektive huse er noget tykkere og mere kompakt end i traditionelle huse. Udover isoleringen afhænger husets energieffektivitet af flere andre faktorer, f.eks. husets samlede vinduesoverflade, mængden af sollys, og det anvendte ventilations- og varmesystem.  

PAROC Energiklogt hus er en smart investering.

  • Når man bygger et meget energieffektivt hus, bliver byggeomkostningerne kun 0–5 % højere end for et almindeligt hus iht. VTT (finsk teknologisk forskningscenter). I Danmark er det anslået, at investeringer for at bringe bygninger op til Bygningsklasse 2020 i forhold til BR10 vil være af størrelsesorden 4-6 %.
  • Prisen ved salg af et Paroc Energiklogt hus er ca. 10–30 % højere end prisen for et almindeligt hus.
  • Paroc Energikloge huse kan indebære en besparelse på 250.000–450.000 kr. i løbet af en periode på 25 år (VTT's estimering).
  • Stenuldsisolering er en enkel og kosteffektiv metode til at spare energi og beskytte miljøet. Opvarmningsomkostningerne sænkes, indeklimaet bliver friskt og sundt, og bygningen får bedre lydisolering.

Stenuld er et fremragende isoleringsmateriale.

  • En kubikmeter stenuld består af 95–98 % luft, og det er almindeligt kendt at stillestående luft har en meget lav varmekonduktivitet.

Stenuld har fremragende vand- og fugtmodstand.

  • PAROC stenuld har gode vandafvisende egenskaber. Den hindrer fugtbremser og absorberer ikke vand. Vand kan trænge ind i pladerne ved tilstrækkeligt højt tryk. En våd stenuldsplade tørrer hurtigt takket være stenuldens gennemtrængelighed.
  • Vandabsorption, kortvarig, WS, (Wp) < 1 kg/m² (EN 1609).
  • Vandabsoption, langvarig, (delvis nedsænkning), WL(P), (Wlp) < 3 kg/m² (EN 12087)
  • PAROC stenuld har høj fugtgennemtrængelighed. Der er ingen kondensering inde i isoleringen.
 Vand- og fugtmodstand