Nyt Bygningsreglement BR10
Fra 1. januar 2011 kan der kun bygges efter reglerne i Bygningsreglement BR10.
De væsentligste ændringer og skærpelser i kapitel 7, Energiforbrug, i forhold til BR08 er fx:
· En generel stramning med 25 % på energirammer og isoleringskrav for komponenter og bygningsdele
· Komponentkrav ved enkeltforanstaltninger
o ved ombygning og udskiftning skal energiforbedringer gennemføres
o ved vedligehold skal rentable energiforbedringer gennemføres
· Rentable energiforbedringer i eksisterende bygninger er beskrevet i et tilhørende bilag 6 til BR10
· Energirammekrav til bygninger opvarmet fra 5 til 15° C
· Skærpede krav til mindste varmeisolering, linietab og transmissionstab i nybyggeri
· Skærpede krav til U-værdier for sommerhuse, tilbygninger, ombygninger og andre energimæssige forandringer
· Ny lavenergiklasse 2015, som er skærpet ift. den tidligere klasse 1
· Indførelse af en fjernvarmefaktor på 0,8 for lavenergiklasse 2015.
I BR10 kan en bygning klassificeres som en lavenergibygning klasse 2015, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt belysning højst er ca. 75 % af det maksimalt tilladte energibehov i almindeligt byggeri. Belysningen medregnes dog ikke i boliger, hvorfor energirammen i boliger er lavere end i fx institutions- og kontorbyggeri.
Lavenergibyggeri opført efter reglerne i bygningsreglementet giver ret til fritagelse for tilslutning til offentlig varmeforsyning med naturgas eller fjernvarme. En del kommuner har udlagt områder eller evt. hele kommunen til lavenergibyggeri. Det kan kun lade sig gøre, fordi lavenergibygning klasse 2015 er beskrevet i bygningsreglementet og dermed er en del af den danske lovgivning. Lavenergibygning klasse 2015 forventes at blive minimumskravet til alt byggeri i 2015. Markedet har desuden efterspurgt en lavenergibygning klasse 2020, og denne er derfor under udarbejdelse. Økonomi- og Erhvervsministeren lover i forbindelse med et samråd i energiudvalget, at 2020 energikravene til nybyggeriet vil være klar i foråret 2011.
BR10 kan findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside på: http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk.
Anbefalinger til nybyggeri
De primære områder, som skal have særlig fokus for at opnå et lavt energiforbrug i nybyggeri, er:
· Effektiv isolering af fundament, facade og loft/tag. Isoleringstykkelserne bør typisk være på min. 300-400 mm for at opnå lavenergi- eller passivhus-niveau
- Et godt, energieffektivt ventilationssystem med varmegenindvinding, der både genanvender den varme luft fra vådrum og sørger for et godt indeklima i det velisolerede hus
- Optimal tæthed via omhyggeligt håndværk og gode tætningsprodukter. Tætheden kræver særlig opmærksomhed ved overgangen, fx mellem fundament og ydervægge og mellem vægge og tag
- Gode vinduer, der ikke er utætte omkring karm. Vinduerne bør have en samlet U-værdi på max. 0,8 - 1,2
- Energieffektiv, bæredygtig forsyning skal være med dække restbehovet.
Revision af EU’s Bygningsdirektiv (EPBD)
EU parlamentet har vedtaget en revision af Bygningsdirektivet (EPBD) pr. 18. maj 2010, som betyder, at alle nye bygninger i EU fra 2021 skal være ”næsten energineutrale” bygninger. Offentlige bygninger skal gå foran og opfylde kravet 2 år tidligere. Direktivet sætter også fokus på nødvendigheden af at gøre en målrettet indsats for at komme energispildet i eksisterende bygninger til livs. Der skal stilles krav til de bygningskomponenter, der anvendes i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder, og der kommer fokus på ”gennemgribende energirenoveringer”. Desuden kræves det i fremtiden, at alle lande får udarbejdet en køreplan frem mod realiseringen af de ”næsten energineutrale” bygninger.
Lavenergihuse - begreber og eksempler
Bygninger opført som lavenergi sparer ikke kun energi, men har også mange andre fordele. Herunder det gode indeklima, som oftest er væsentligt bedre end i ældre bygninger og i bygninger opført på traditionel vis. Et godt indeklima har mange fordele bl.a. mindre sygdom, større velvære og bedre koncentrationsevne. Derudover bliver man mindre sårbar overfor energiimport fra ustabile områder og for stigende energipriser.
Passivhuse
I Tyskland og Østrig er der bygget mange passivhuse over de sidste 10-20 år mest som enfamiliehuse. Over de senere år er der også kommet de første passivhuse i Danmark. Kravet til passivhuse er, at varmebehov til rumopvarmning højst er 15 kWh/m² pr. år, og at det samlede primærenergibehov, inkl. hele energiforbruget til husholdning mv., højst er 120 kWh/m² pr. år. Kravene til passivhuse er fastsat af Passiv Haus Institut i Darmstadt, som også står for hele udviklingen og administrationen af ordningen inklusive den tilknyttede certificering. For at et hus kan klassificeres som et ægte passivhus, skal man opfylde de særlige tyske passivhus-kriterier og beregne efter den såkaldte PHPP beregningsmodel. Ordningen startede som en frivillig ordning, men benyttes i dag i nogle områder af Østrig til at stille krav til fx kommunalt byggeri eller uddele tilskud. Ordningen passer ikke umiddelbart med energikravene i bygningsreglementet. Hvis man opfører et passivhus, skal man derfor stadig eftervise, at man overholder de danske energikrav i bygningsreglementet.
Plusenergibygninger, aktivhuse og Bolig+
Plusenergibygninger, som i nogle sammenhænge kaldes aktivhuse, er et forholdsvis nyt begreb. Hovedideen er, at bygningen på årsbasis skal producere mere energi, end den selv bruger. Der er derfor endnu ikke fastsat specifikke krav til plusenergibygninger. Det første hus efter plusenergibygning konceptet hedder "Bolig for livet" og er netop opført i Lystrup nord for Århus. Et større etagebyggeri under Bolig+ projektet er under opførelse i Nørresundby.
CO2-neutralt byggeri
CO2-neutralt byggeri er et begreb, som er dukket op den sidste tid, især internationalt. England har store planer om, at alt nybyggeri i nær fremtid skal være CO2-neutralt. Men der er endnu ikke en egentlig definition af, hvordan det skal forstås. Med til billedet hører, at biomasse i England opfattes som absolut CO2-neutralt. Et gammelt, uisoleret landhus med brændeovn og solceller på taget kan derfor godt gå hen at blive CO2-neutralt i England i fremtiden.
Eksempler på eksisterende nyere lavenergibyggeri
De stadig større og mere komplicerede arkitektopgaver kræver et tættere samarbejde mellem arkitekter og ingeniører – især lavenergihuse nødvendiggør et tæt samspil.
Inspiration til nybyggeri kan findes mange steder bl.a. på hjemmesiden ”Videncenter for energibesparelser i bygninger”. Mere information findes på: http://www.byggeriogenergi.dk. Lavenergibygningerne i eksemplerne nedenfor er opført indenfor de senere år.
Stenløse Syd er navnet på et byudviklings område, hvor Egedal Kommune gennem en helhedsplan har lagt rammerne for opførelsen af 750 nye boliger. Ved salg af grundene har der været en række krav, formuleret som tinglyste servitutter. Mest markant er kravet om at alle boligerne skal opføres som lavenergihuse. Derudover er der eksempelvis krav om etablering af regnvandsanlæg til opsamling af tagvand, som skal bruges til toiletskyl samt eventuel vaskemaskine, samt et forbud mod al anvendelse af trykimprægneret træ og PVC.
Kommunen ønsker blandt andet at vise, at man ved anvendelse af kendt lavenergiteknologi (isolering, lavenergivinduer og varmegenvinding), kan opføre boliger til den moderne familie, der opfylder de stillede lavenergikrav. Byggerierne skal i øvrigt opføres på almindelige vilkår og derfor være teknisk og økonomisk konkurrencedygtige. Mere information findes på http://www.stenlosesyd.dk/.
Københavns Universitet, VELUX, VELFAC, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) og Københavns Kommune har i et tæt samarbejde opført Danmarks første offentlige CO2 neutrale bygning. Huset er en 950 m2 rund, grøn bygning, hvor det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet holder til. Huset er hjemsted for det Naturvidenskabelige Fakultets studenterservice.
Huset er opført efter aktivhus princippet, som betyder, at det er energiproducerende. Det har sin egen energiforsyning, som består af en hidtil uset kombination af solenergi, varmepumper og fjernvarme. Gennem energidesign og visionær arkitektur er bygningen kommet ned i en Lavenergi klasse 1 i henhold til BR08. Mere information findes på www.greenlighthouse.ku.dk.
|
